Sådan udregner du prisen på loftisolering

loftisolering

I Danmark har vi meget omskifteligt vejr. Temperaturerne kan variere meget fra årstid til årstid og af til kan der også være store udsving i temperaturen fra uge til uge eller endda dag til dag. Om vinteren kan det blive meget koldt. Af disse årsager er Danmark et af de lande, hvor det er særligt vigtigt at isolere sit hjem ordentligt. Ikke alene gør god isolering hjemmet betydeligt mere behageligt at opholde sig i året rundt, der er også mange penge at spare på varmeregningen ved at investere i god isolering.

Har du et loft i dit hus er loftisolering en rigtig god idé, hvis du ønsker dels at dit hjem skal være behageligt at opholde sig i året rundt, og dels hvis du godt kunne tænke dig at spare penge på varmeregningen.

Hvad er loftisolering?

Loftisolering er som ordet antyder isolering af loftet i et hus. Isoleringens formål er at sikre, at varmen, der befinder sig inde i huset, ikke stiger op igennem loftet. Da varme stiger opad, kan man sige, at loftisoleringen er særlig vigtig, fordi varmen ellers vil have tilbøjelighed til at slippe ud netop her. Med en ringe eller utæt loftisolering kan der altså være tale om et temmelig stort varmetab.

Loftisolering laves typisk med de samme isoleringsmaterialer, som anvendes i de øvrige dele af et hus. Overordnet set er der enten mulighed for at blæse isoleringsgranulat ind eller også kan man lægge et lag af isoleringsmåtter på loftet. Den første metode er meget effektiv, men kan kun laves af professionelle, mens isoleringsmåtter kan være billigere, fordi du kan lægge dem selv.

En god investering

Laves loftisolering ordentligt, er det er rigtig god investering. Også selvom en efterisolering af dit loft umiddelbart vil være en udgift, vil du allerede efter 4 år have tilbagebetalt denne udgift gennem besparelser på din varmeregning, hvorefter det estimeres, at du kan spare 5200 årligt på din varmeregning. Dette beløb kan dog variere.

Herudover bør det ikke forglemmes, hvor meget mere behageligt det er at opholde sig i et velisoleret hus end i et hus med ringe isolering. Her er der måske ikke tale om en direkte økonomisk gevinst, men der er alligevel tale om et godt argument for, hvorfor loftisolering kan være værd at overveje.

Hvad koster loftisolering?

Vil du gerne vide præcis, hvor meget, du vil skulle betale for at få dit loft isoleret, og hvor meget du efterfølgende kan spare på din varmeregning, så findes der faktisk beregnere særligt udviklet til at regne netop dette ud for dig. Sådanne beregnere kan du finde online, og du kan her dels regne ud, hvad isoleringen vil koste baseret på det areal, du skal have isoleret, mængden af allerede eksisterende isolering samt hvor isoleringsmateriale, du ønsker, den nye isolering skal bestå af.

Den efterfølgende besparelse på varmeregningen regnes ud ved at sammenholde den nuværende isoleringsgrad med den endelige isoleringsgrad efter den nye loftisolering er gennemført samt den opvarmningstype, du anvender i dit hjem. På den måde kan du nemt få overblik over, hvorvidt loftisolering er en god idé i dit tilfælde.

Be the first to comment on "Sådan udregner du prisen på loftisolering"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*