Sådan finder du den rette lampe til hjemmet

lampe til hjemmet

Lamper er en vigtig del af ens boligindretning. Åbenlyst på grund af deres funktion; at lyse rummene op er både nødvendigt og en måde at fremhæve den øvrige indretning på. Men selve deres udseende kan også gøre meget godt for et rums indretning. Der er mange måder at passe lamper ind i sin indretning på, og ikke én, der er den rigtige. Det handler om smag, men også om at prøve sig frem på nye måder. Her er dog et par forslag til, hvordan der kan vælges gode lamper.

Lad lamperne passe til resten af rummets indretning

Har du indrettet et rum med lyse farver, for eksempel med hvide vægge og møbler, der er hvide eller i lyst træ, vil det nemme valg være også at vælge lyse lamper. De vil passe ind i rummet på en rolig måde, hvor de ikke gør meget væsen af sig, men stadig kan se pæne ud. I stedet kan du dog også vælge lamper, der i høj grad skiller sig ud. Sorte lamper i et eller hvidt værelse skaber en spændende kontrast, der med garanti giver en synlig effekt. Samtidig kan kontrasten være med til at fremhæve både indretningen og selve lampen i høj grad, da der kommer fokus på dette, når balancen og stilstanden brydes.

I stedet for nye lamper kan der også vælges gamle, brugte lamper. Fabrikslamper i særdeleshed er i høj kurs i disse dage, ligesom Københavnerlamperne, der før hang i byens lysnet, er det. Disse slags lamper er ofte store og i solidt metal, og giver et helt særligt udtryk. Med deres patinerede overflade ser de ud på en helt særlig måde, som virkelig kan tilføje noget til en indretning. Og fabrikslamperne passer ind i overraskende mange hjem. Selv i et hjem med forholdsvis afdæmpet indretning kan de gøre noget godt. Men ellers passer de helt perfekt i de mere rå rum, hvor der for eksempel findes beton- eller murstensvægge.

Hent inspiration mange steder fra

Nok er de industrielle lamper populære, men der er også enormt mange andre muligheder. Der kan være mange steder at hente inspiration, ikke mindst i lampebutikker. I disse kan man ofte finde et bredt udvalg af lamper, både i klassiske typer, af meget stiliserede slags og af helt anderledes, eksperimenterende typer. Det kan give en god idé om, hvor mange forskellige slags lyskilder, man egentlig kan vælge til sit hjem. Og måske bliver man inspireret til lige netop hvilken lampe, man helst vil have.

Problemet med sådanne butikker er dog, at man ikke kan se, hvordan lamperne hver især ser ud i et rum. Når lamper hænges op, komplementerer de og rummet hinanden, så en lampe kan se helt forskellig ud i to forskellige indretninger – ligesom lampen kan få rummet til at se radikalt anderledes ud. Fine steder at finde inspiration er derfor alle steder, hvor der naturligt hænger lamper. Det kan være i hjem, butikker, institutioner og arbejdspladser med mere. Alt kan være til inspiration, når det handler om at finde den rette lampe til hjemmet.

Be the first to comment on "Sådan finder du den rette lampe til hjemmet"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*