Uanset om man har et ejet eller et lejet hus, kan man sagtens have lysten til at dekorere og indrette både huset og haven efter ens egen stil. En af de måder, hvorpå man kan gøre haven til en del af indretningen, er ved at bruge perlesten som pynt i både indkørsel, bede og gangstier.
I løbet af de seneste par år har mange husejere og hjemmegjorte indretningsarkitekter valgt perlesten fremfor andre former for belægning. Dette skyldes at det er et billigere alternativ end f.eks. fliselægning samt at man kan få mange forskellige former og farver, hvis man vælger dette billigere alternativ.
Man kan som før nævnt bruge disse sten på mange måder, dog ses det også at man nu bruger perlesten i sine højbede og krukker i stedet for at vælge barn eller flis. Dette giver et mere stilrent og glimtende look.
Værd at vide inden du bestiller perlesten som dekoration til haven
Hvis man ønsker at bruge perlesten i sin have og indkørsel skal man nogle gange bruge lidt tid på at undersøge, hvilke muligheder man har. Udover de mest kendte sten, findes der også perle-søsten, der er finere i kvaliteten og kommer fra søer og havet, hvorfor de har en mere slebet overflade og oftest findes i andre farvenuancer end de perlesten, der kommer fra grusgrave.
Søsten er ideelle at vælge, hvis man ønsker at bruge dem som dekoration på havens stier, gangarealer, små bænkpladser eller i ens krukker og højbede. Især de søsten, der findes i hvide og blålige nuancer er at foretrække, da disse kan give din have et magisk skær, både i dags- og nattelys.
Man skal dog ikke kun vælge perlesten efter hvad man selv synes er flot. Hvis man har en bestemt type hus, eller dette er malet i f.eks. røde farver, kan det være en fordel at vælge nogle sten i sort/hvide nuancer, da disse vil give et mere æstetisk helhedsindtryk.
Et godt tip ved brug af perlesten er at kende deres fylde. 1000 kg sten dækker et areal på ca. 16 kvadratmeter.
Perlesten er ikke blot til pynt – de er også nyttige i haven og indkørslen
Som børn har de fleste prøvet at gå med deres forældre i haven eller i indkørslen og pille ukrudt op ved håndkraft. Dette er ikke den sjoveste opgave når man er husejer og har en have, der skal passes. I dag findes der heldigvis ukrudtsbrændere og forskellige midler til at slå de uønskede plantevækster ned med, men i ens bede er dette ikke den ideelle løsning.
Når man bruger perlesten i ens højbede, krukker eller bedene langs indkørslen, kan man med fordel lægge en fiberdug på jorden før man hælder perlesten udover. Denne dug er med til at gøre vækstbetingelserne for ukrudt uholdbare, hvorfor man ikke skal rydde sine bede så ofte. Man skal allerhøjest plukke en enkelt ukrudtsplante eller to, der sniger sig op langs stammens på ens ønskede blomster, træer og andre grønne vækster.
Be the first to comment on "Perlesten er det ideelle valg til at pynte haven"