Guide til din indretning: 3 pynteting til designerhjemmet

pynt

Som mange andre danskere, så går du sikkert op i at have et modebevidst og velindrettet hjem. For mange er hjemmet ikke bare et fysisk sted, men også noget der symboliserer vores egen personlighed og egen stil. Og man vil jo gerne tage sig ud fra sin bedste side, hvad end man har gæster eller bare er sig selv.

Lige netop derfor går du sikkert op i, hvad det er for nogle møbler og hvad for nogle ting, om du putter ind i dit hjem. Det gælder både med møbler, nips og pyntegenstande.

De små ting har også betydning

Det der sker, når mange indretter, er dog, at de kun har fokus på de store linjer. Det vil sige, at de tænker kvalitet når det kommer til farven på væggene, møblerne og elektronikken. Men at de glemmer den, når det kommer til de lidt mindre og praktiske ting.

For eksempel bliver der i køkkenet og entreen tit skruet rigtig meget ned for det visuelle og rigtig meget op for det praktiske og nemme. Det betyder, at de smukke, rene linjer krakelerer, så snart man begynder at se lidt nærmere på hjemmet. Og det er ærgerligt, for man kan nemlig sagtes kombinere praktik med æstetik. Her kommer 3 bud på hvordan.

Find en smuk skohylde til entreen

Entreen er et sted, der nemt bliver fuldstændig overtaget af sko, jakker, paraplyer og alle mulige andre praktiske ting. Problemet er bare at kaos sjældent er pænt.

Men hvad med at købe en rigtig lækker skohylde, som du kan stille lige inden for døren? Skohylden behøver ikke at være grim, tværtimod. Du kan for eksempel købe en rigtig lækker model i rustfrit metal eller forarbejdet træ, som ikke kun holder orden på skoene, men også pynter.

Knivmagnet i træ til køkkenvæggen

Ofte er der to problemer i køkkenet, når det kommer til opbevaring af knive. For det første, så kan knivene ikke tåle at ligge nede i en skuffe eller gnide op ad hinanden, som de ofte gør. For det andet, så kan det være farligt, hvis de hænger eller ligger løst.

Det kan du alt sammen løse med en lækker knivmagnet i træ. Mange knivmagneter er lidt grove og grimme at se på, men det er dem i træ ikke. De er til gengæld elegante, klassiske og holder længe. De blender flot ind i køkkenet, og knivene hænger godt og sikkert fast.

Smukke krukker til terrassen

Huse med terrasse er en luksus, som mange husejere nyder. Gør du også det, så må du ikke glemme, at der er et kæmpe indretningspotentiale netop her. Det er ikke nok at stille et par havestole derud – terrassen skal være smuk, indbydende og afslappende.

Start med at investere i et par smukke krukker, som du kan have blomster og planter i. Krukker er ikke kun praktiske, fordi de kan rumme blomster, men også flotte i sig selv, fordi de pynter og giver et helt bestemt udtryk.

Be the first to comment on "Guide til din indretning: 3 pynteting til designerhjemmet"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*