De fleste mennesker kender sikkert til den følelse, at nogle gange skal der bare ske et eller andet nyt i ens hjem. Det er ofte stuen eller køkkenet, som der bliver fokuseret på, når man skal renovere en del af sit hjem, men et rum, som man opholder sig rigtig meget i og derfor også gerne må være hyggeligt og fedt at befinde sig i, er ens soveværelse.
Det kan dog være lidt svært at indrette ens soveværelse, da det eneste, man egentlig behøver at have derinde, er en seng og måske et skab, og der kommer alligevel sjældent gæster derind. Men blot fordi at man holder soveværelset privat, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke sagtens kan skabe et fedt rum derinde.
Læs med herunder og få 3 ideer til hvordan du kan gøre dit soveværelse federe.
1. Køb en kontinentalseng
Hele pointen med et soveværelset – som navnet også indikerer – er, at det er et rum, hvori man sover. Det vigtigste møbel i ens soveværelse er dermed sengen, fordi det er heri, at man bruger ca. 1/3 af ens liv. Da man netop bruger så meget tid i sengen, så er det også vigtigt, at man har en god en af slagsen.
Det er derfor en god ide at købe sig en kontinentalseng. En kontinentalseng er en seng, som er opbygget i flere lag. Sengen har ofte tre lag, hvor en boxmadras er det nederste lag, som udgør bunden af denne kontinentalseng. Oven på kan der f.eks. være et lag af latex og en topmadras.
Man ligger dermed rigtig godt i en kontinentalseng, men denne type af senge har også den fordel, at man kan være heldig og få en prøveperiode på et bestemt antal dage. På denne måde kan man mærke om sengen passer til en, eller om man skal prøve en anden model.
2. Tapetsér en af væggene i rummet
En anden måde, hvorpå man kan gøre ens soveværelset lidt mere interessant, er ved at tapetsere eller male en af de store vægge i rummet. Her kan man nøjes med at male væggen i ens yndlingsfarve, eller man kan finde et tapet med et flot mønster.
Det er også muligt at købe tapeter, som forestiller billeder. På denne måde kan man skabe en fornemmelse af at ligge ved havet eller inde midt i junglen, selvom man blot ligger inde i sit soveværelse.
3. Glem alt have et tv i soveværelset
Mange mennesker har en tendens til at have et tv inde i soveværelset, men dette er en rigtig dårlig ide. Ikke nok med at det kan ødelægge ens søvn, så kan det også påvirke ens sexliv i negativ grad. Undgå derfor at stille et tv ind i dit soveværelse.
Som underholdning kan du i stedet opstille en bogreol med en masse bøger. Bøger udsender nemlig ikke blåt lys, ligesom elektroniske skærme gør, og de er dermed ikke med til at ødelægge din nattesøvn. Tværtimod kan bøger være med til at gøre dig mere træt, fordi de er med til at afslappe dig.
Den med TV’et kendte jeg godt, men selvom jeg har Tv i soveværelset, så det det ikke det der er den store tidsrøver man der skal soves, det et til gengæld mobiltelefonen.